For lidt over 100 år siden kæmpede Sir Ernest Shackleton og hans besætning for livet i en af historiens mest dramatiske overlevelsesekspeditioner. Da deres skib, Endurance, i 1915 sank gennem isen i Antarktis, begyndte en vanvittig rejse over isflager og 1300 kilometer i redningsbåd for at finde hjælp. Endurance blev først fundet igen i 2022, men nu viser ny forskning, at skibet måske slet ikke var stærkt nok til rejsen, og at Shackleton vidste det. Med Divisionens faste Shackleton-ekspert, Hanne Strager, dykker vi ned i de nye oplysninger om Shackleton.
Taylor Swifts nye album har sendt en særlig fan-fraktion "Gaylors" i krise. De har i årevis kæmpet for at overbevise verden om at Swift er queer, men den nye, meget straight plade The Life of a Showgirl og hendes forlovelse med fodboldspilleren Travis Kelce har sat teorien under pres. I dagens udsendelse graver vi i sagen om "Gaylors" og undersøger historien om de kendtes dyneløfteri, lige fra Taylor Swift, til Harry Styles og oldtidens Sappho.
Vi kommer også forbi Saudi Arabiens seneste indkøb, katolikker i cølibat og meget mere.
Vært: Gustav Hagild, Nynne Bjerre, Ane Cortzen
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard
Kultur & Gesellschaft
Divisionen Folgen
Ugens vigtigste kulturhistorier i en ny indpakning - med Gustav Hagild og et skiftende panel af gæsteværter.
Folgen von Divisionen
21 Folgen
-
Folge vom 10.10.2025Shackleton på tynd is og Swift der splitter
-
Folge vom 03.10.2025Skænderier på Hogwarts og stjålne russiske bøgerEmma Watson forsøgte for nylig at række hånden ud til Harry Potter-forfatter J.K. Rowling. Men i stedet for forsoning fik hun en kold afvisning og en offentlig sviner. Nu er Watson både kritiseret af Rowling selv og af transmiljøet, der mener, hun har solgt ud. Forfatter og tidligere Storbritannien korrespondent, Lone Theils, folder dramaet ud. Sjældne førsteudgaver af Pushkin forsvinder fra europæiske biblioteker - men hvorfor, og hvem står bag? Meget tyder på, at sporet fører til Rusland, hvor litteratur bruges som kulturpolitisk våben, måske med hjælp fra georgiske mafiagrupper. Tine Roesen gør os klogere på, hvorfor Pushkin er så vigtig, og hvorfor bøger pludselig er blevet højpolitiske. Vi runder også Super-Bowls slemme kanin og har direkte lyd fra en erotisk verden. Vært: Gustav Hagild, Gitte Løkkegaard, Mathias Hammer. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
-
Folge vom 26.09.2025Blodigt boksebrag og varm luft - eller hvad?Onsdag den 1. oktober er det 50 år siden, Mohammed Ali og Joe Frazier gik i ringen til det, der siden er blevet kaldt den mest brutale og bedste boksekamp nogensinde. The Thrilla in Manila i Filippinernes hovedstad kostede dem næsten livet og står stadig som et højdepunkt i sporten. Vi får besøg af skuespiller, amatørbokser og superfan af Muhammed Ali, Paw Henriksen, der fortæller, hvad der gjorde kampen så ikonisk, og hvorfor ingen kamp har overgået den i 50 år. Tag en dyyyyyyb indånding... og hvad så? På Instagram og TikTok lover såkaldte breathfluencers, at du kan hacke kroppen, styre dine følelser og blive alkymist i dit eget liv... bare ved at trække vejret på den rigtige måde. Er det i genialt eller bare varm luft? Vi får besøg af en åndedrætsterapeut og breathwork facilitator, der vil guide os gennem en åndedrætsøvelse og gøre os klogere på hvilke kræfter, der ligger i den rigtige vejrtrækning. Vi vender også dronerne over Danmark, en mørk irsk øl og meget mere. Vært: Gustav Hagild, Nynne Bjerre og Lone Frank. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.
-
Folge vom 19.09.2025Et middelalderligt spekulum og underlige spring med en glasfiberstangDet klassiske spekulum blev til i 1800-tallet, da gynækologen James Marion Sims bøjede en metalske for at undersøge en slavegjort kvinde. Hans kolde opfindelse blev siden standard i gynækologien og ligger stadig på klinikker verden over. Men nu er et nyt instrument endelig på vej. Konservator Amalie Suurballe fra Medicinsk Museion gæster studiet med et gammelt spekulum og fortæller, hvorfor det har vist sig så svært at erstatte det metalliske instrument. Gennem hele ugen, er der blevet slået verdensrekorder for, hvem der kan løbe hurtigst, hoppe højest eller kaste længst til VM i atletik. Men hvordan fandt man egentlig på at måle, hvem der kan hoppe højest med en stang lavet af glasfiber, eller hoppe længst på 3 skridt? Og hvorfor har man også droppet discipliner undervejs? Alt det og mere til fortæller en tidligere tikæmper og lektor i idrætshistorie, når han kommer forbi studiet. Vi runder også en aflyst talkshow-vært, mødommens historie og meget mere. Vært: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mathias Hammer. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.