29-årige Seda Gärtig startede sin egen virksomhed i maj måned, hvor hun producerer og sælger vegansk smørepålæg. Hun kan mærke, at der allerede er brug for at træffe nogle beslutninger på vegne af forretningen og drømmer derfor om at bruge juleferien aktivt til at tænke over det næste skridt for virksomheden. Booster vært Trine Hansen og lektor ved CBS, Claus Varnes hjælper Seda med at forvandle juleferien med dens tid til refleksion til et værdifuldt afbræk for virksomheden.
Vært: Trine Hansen.
Medvirkende: Seda Gärtig, indehaver af Sedas Plantekøkken. Claus Varnes, lektor CBS med speciale i beslutningsprocesser.
I redaktionen: Sara Røjkjær Knudsen og Diana Bach.
Redaktør: Jesper Langballe.

Wirtschaft
Booster Folgen
Booster er et program for iværksættere og alle andre, der forfølger en drøm. Hver uge tager to erfarne iværksættere, kreative Trine Hansen og driftige Mads Peter Veiby imod en iværksætter, som får sparring og et konstruktivt puf i ryggen.
Folgen von Booster
35 Folgen
-
Folge vom 23.12.2021Hvordan bliver ferie værdifuld for forretningen?
-
Folge vom 16.12.2021Hvordan bliver reklamer til win-win for både influencer og skønhedsshop?Maja Kim Madsen har på få år skabt en blomstrende forretning ved at sælge skønhedsprodukter fra Sydkorea, det, der kaldes K-beauty. Efterhånden som konkurrencen på markedet er blevet skarpere, har Maja Kim Madsen brugt influencere til at reklamere for sine cremer og masker. Men hun er ofte blevet skuffet over resultaterne. Vært Trine Hansen får hjælp fra en af markedets stærke influenter, Lisbeth Østergaard, til at lave en tjekliste for det gode samarbejde mellem virksomhed og influencer. Vært: Trine Hansen. Medvirkende: Maja Kim Madsen, founder Surisuri.dk. Lisbeth Østergaard, influencer. I redaktionen: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.
-
Folge vom 09.12.2021Hvordan går opfinderen fra prototype til produkt for sin sociale grill?Jakob Matthiesen drømmer om et ægte iværksættereventyr med sin opfindelse, den sociale grill. Han har brugt tre år på at komme fra ide til prototype. Grillen virker, men nu har han brug for hjælp til at få den testet, sat i produktion og ud til de rigtige kunder. Vært Trine Hansen henter hjælp hos den garvede investor Ole Bay Jensen, der selv har skabt et iværksættereventyr på de karrusel-døre til supermarkeder, som han satte i produktion i midten af 1970erne. Vært: Trine Hansen. Medvirkende: Jakob Matthiesen, iværksætter bag WeBarbeque. Ole Bay Jensen, medlem af DanBan og partner i netvaekst.dk I redaktionen: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.
-
Folge vom 02.12.2021Kan mad med melorm skubbes fra væmmelse til velvære?Iværksætter Johs Sterlie har taget et skarpt sving i sit liv, fra et job som cybercrimeefterforsker til nu at være opdrætter af melormelarver som mad til mennesker. Han ser masser af gode argumenter for, at vi alle bør lægge flere insekter på middagstallerkenerne. Men salget i hans virksomhed er præget af, at der stadig er en stor kulturel barriere og endda væmmelse omkring det at bruge den type fødevarer. Vært Mads Peter Veiby inddrager Barbara Vad Andersen, der forsker i sammenhængen mellem smag, lyst og appetit. Vært: Mads Peter Veiby. Medvirkende: Johs Sterlie, founder Falkensteen. Alexander Krewald, salgs- og marketingschef Falkensteen. Barbara Vad Andersen, institut for fødevarer Aarhus Universitet. I redaktionen: Diana Bach. Redaktør: Jesper Langballe.