Det russiske folk kan ånde lettet op efter at have kigget ind i det, der ligner et væbnet oprør mod Putin. Det begynder med en vred besked fra Wagnerchefen, Prigozjin fredag aften, hvor han beskylder russiske styrker for at have angrebet og dræbt tusindvis af hans soldater. Lørdag morgen udvikler det sig så til det, der ligner et regulært kupforsøg. 4000 svært bevæbnede mænd fra den private Wagner-hær bevæger sig underligt uforstyrret mod den russiske hovedstad, Moskva, mod Putins Kreml. Men så stopper det brat - næsten lige så pludseligt som det gik i gang. Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, udlægger weekendens mislykkede mytteri og de rystelser, det har sendt gennem Kreml.
Vært: Anna Ingrisch.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
845 Folgen
-
Folge vom 26.06.2023Mytteri mod Moskva
-
Folge vom 23.06.2023Bedste fjenderDet gik ellers lige så godt. Den amerikanske udenrigsminister var i Kina for at forbedre stormagternes iskolde forhold, der har været præget af provokationer og militære armlægninger siden den kinesiske spion-ballon i januar drev ind over USA. Men den amerikanske delegation når knap nok at forlade Beijing, før Joe Biden provokerer den kinesiske præsident og kalder ham diktator. Er der noget som helst håb for forbrødring mellem de to supermagter? Seniorforsker på DIIS Andreas Bøje Forsby fortæller om stormagternes fredsdans. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 22.06.2023En agent i fængslet"Regel nummer fucking et, mand. Hvis du har slået nogen ihjel ... Aldrig fucking sige det." Sådan siger den mistænkte for drabet på højgravide Louise Borglit kort efter, at han i detaljer har fortalt om drabet til det han tror er en medfange. Politiet har taget et helt usædvanligt efterforskningsgreb i brug og indsat PET-agenten Frank i den mistænktes nabocelle. Men nu risikerer sagen at smuldre mellem fingrene på politiet. For måske har samtalerne karakter af en afhøring - og så kan Franks skjulte lydoptagelser slet ikke bruges som beviser. Rets- og kriminalreporter i DR Frederik Hagemann fortæller om sagen, der kan blive et pejlemærke for, hvordan politiet kan bruge undercoveragenter fremover. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 21.06.2023Vokset op på SoMeAidas mor er stolt af hende. Så stolt, at hun glad deler ud af sin datters sjove, finurlige vendinger og livsreflektioner fra en tidlig alder. Men Aida har oftest ikke sagt ja til at blive delt på de sociale medier. Gennem barndommen har hun kæmpet for at få sin mor til at forstå, at hun ikke brød sig om at blive delt. Aida er langt fra det eneste barn, der pryder forældres forside på Instagram. Tre ud af fire forældre deler deres børn på sociale medier, og over halvdelen af dem spørger sjældent eller aldrig om tilladelse. 17.årige Aida Tepe Mattson fortæller i dagens Genstart om at være et af de første danske børn, som er vokset op på de sociale medier. Vært: Anna Ingrisch.