"I think we're going to get it one way or the other." Den seneste udmelding fra Donald Trump skriver sig ind i en lang række af dramatiske begivenheder i den grønlandske valgkamp, der kulminerer i morgen. Grønlands ønske om selvstændighed har stjålet opmærksomheden fra de udfordringer, der ellers også tynger i hverdagen. Trumps gentagne ønske om at overtage Grønland - balladen om DRs kryolit dokumentar - og en lille satirisk sketch - har bestemt ikke gjort selvstændighsdebatten mindre heftig. Men trods uenighed om hvor hurtigt selvstændigheden skal komme, og hvordan den skal se ud, er en armlægning om den dansk-grønlandske relation uomgængelig. I dagens genstart fortæller politisk analytiker Lars Trier Mogensen om, hvad de seneste ugers begivenheder betyder for den forhandling.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 10. marts 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
853 Folgen
-
Folge vom 13.03.2025Et selvstændigt valg
-
Folge vom 12.03.2025Kvinde kend din vredeHalsen snører sig sammen, pulsen stiger og hjertet hamrer af sted i en uvant, hurtig rytme. For nogle sætter vreden tydelige spor i kroppens indre, som en eksplosiv og retfærdig reminder om en grænse, der er overtrådt. Men for andre, er den helt utilgængelig. Skjult så langt inde under ribbene, at den er nærmest ikke-eksisterende. Flere, særligt kvinder, oplever en portrættering og fortælling om vrede, der er destruktiv og allerværst: grim. Og derfor også bedst at gemme væk. I dagens Genstart fortæller forfatter og underviser Pernille Melsted om at opdage sin egen hengemte vrede - og om hvad man mister, når man taber forbindelsen til den. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. marts 2025.
-
Folge vom 11.03.2025Historien om de tre små grise"Nu får de mad for sidste gang," lyder det fra kunstneren Marco Evaristti. Han rækker en frøblanding ind i det interimistiske bur, sammensat af to indkøbsvogne. Bag gitteret ligger tre små grise og putter sig i halmen. De skal sultes ihjel - i kunstens navn og i den gode sags tjeneste. Herfra ruller det: Trusler og politianmeldelser vælter ned over Evaristti, og da han skal åbne udstillingen på andendagen, er grisene pludselig væk. Hvad er vi vidne til? Eller måske en del af? Det spørger vi kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 7. marts 2025.
-
Folge vom 10.03.2025Alene hjemmeDe har netop set, hvordan Zelenskyj blev skældt hæder og ære fra i Det Ovale Kontor. Nu sidder USAs gamle allierede til et hasteindkaldt krisemøde i London. Forpustede og lettere forpjuskede forsøger de at finde fælles fodslag. Spørgsmålene står i kø: Hvordan tackler de Trump rigtigt, udviser de den rette mængde taknemmelighed - samtidig med at de holder skansen, sikrer grænsen og opruster i et uhørt tempo? Man krydser fingre. Drømmer om, at den gamle verden vil holde bare lidt endnu. Det vigtigste, siger statsoverhovederne, er, at Europa får bygget et forsvarsværn og holder sammen! Alberte Bové Rud, analytiker ved Tænketanken Europa med fokus på Vestens udfordringer fortæller, om et Europa der lige nu ser hinanden dybt i øjnene i erkendelsen af, at de ikke har andre at ty til. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 6. marts 2025.