På et grynet overvågningsbånd træder en skikkelse over gaden. Måske er det en kriminel. Det kan ansigtsgenkendelse nu hjælpe dansk politi med at afgøre. Værktøjet kan bruges på de millioner af timers videomateriale, der hver dag løber ind på kameraerne over os. Politiet jubler over deres nye redskab, men kritikere mener, at det er et markant indgreb i retten til at færdes frit og bekymrer sig over, at der domstolskontrol med, hvordan det bruges. Danskerne har for længst accepteret overvågningskameraer på gadehjørner, men Genstart spørger i dag DRs tech-korrespondent, Henrik Moltke, om vi også skal acceptere, at de kan genkende os.
Vært: Simon Stefanski
Tilrettelæggelse: Magnus Mio & Jacob Stenager
Redaktør: Astrid Randrup
Lyddesign: Søren Elbek
Program publiceret i DR Lyd d. 11. september 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
844 Folgen
-
Folge vom 15.09.2024Fanget på kamera
-
Folge vom 13.09.2024Marilyn Monroes nøgenbilledeHun håbede, at det ville forsvinde ud i glemslen. At pinup-billedet, hvor hun ligger nøgen på et rødt klæde og kigger forførerisk ind i kameraet, aldrig ville komme tilbage og hjemsøge hende. Men så købte Hugh Hefner det, puttede det i sit nye magasin 'Playboy' og byggede sit imperium på det. Uden at Marilyn Monroe vidste besked. Frem til sin død havde Hefner en guldindrammet original hængende i sit hjem i The Playboy Mansion, men nu har den danske kunstner Maja Malou Lyse købt det og udstillet det i København. Dagens Genstart tager med hende til auktionen i Hollywood i hendes forsøg på at redde Marilyn Monroe ud af Hugh Hefners favn. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. september 2024.
-
Folge vom 12.09.2024Tom forsvinderBryllupsrejsen er forsvundet ud af hukommelsen sammen med evnen til at bruge en hammer og huske, hvor han var i forgårs. Bid for bid forsvinder Toms erfaringer, minder og indlevelsesevne. Han er netop blevet en smule berømt - fordi han sammen med en masse ligesindede lige nu synger i DRs demenskor: På overfladen ligner han sig selv og humoren har han stadig - men han er tydeligt mærket af de fire demensdiagnoser, han fik for nu fem år siden. Sygdomme der er ved at stjæle ham fra hans pårørende og i sidste ende, vil tage livet af ham. Mere end 4000 danskere dør årligt af demens, mens knap 100.000 lever med den. Alligevel findes der ingen kur - ingen vej tilbage. Men hvordan er det - hvordan er man i livet - når man lever med demens? Det spørger vi Tom Heidner og hans kone, Silje Heidner Amholt om. Vært: Simon Stefanski Program publiceret i DR Lyd d. 9. september 2024.
-
Folge vom 11.09.2024Bornedal og apokalypsenMåske er Putin slet ikke så vanvittig, som præmisserne i den offentlige samtale forudsætter. Ole Bornedal er kendt for sine film og serier om historiske krige. Nu blander han sig i den igangværende krig i Ukraine i en kronik i Politiken. Han mener, at krigen bliver fortalt i alt for skarpe præmisser, hvor Ruslands præsident er vanvidsmanden, der vil invadere hele Europa - uden at Bornedal kan se nogen beviser for det. Genstart spørger, om Bornedal, i sin iver efter fred, ikke frygter at blive Putins nyttige idiot. Vært: Simon Stefanski Program publiceret i DR Lyd d. 8. september 2024.