Danmark har en aftale med USA. Aftalen giver USA mulighed for at udstationere amerikanske soldater og militært udstyr - herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer - på dansk jord.
Mere specifikt på flyvestationerne i Aalborg, Karup og Skrydstrup. Aftalen er uopsigelig i de første ti år. Spørgsmålet er, om det nu også er en god idé, at USA frit kan parkere sine tanks og sine soldater i Danmark, når selvsamme USA har truet Kongeriget Danmark med militær magt.
Spørger man Dansk Folkeparti, så er svaret nej. Og derfor vil partiet nu sætte Forsvarsaftalen på pause. Den skal genforhandles og kan IKKE bestå i sin nuværende form. Det er dagens P1 Debat.
Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
Gæster:
David Trads, journalist, forfatter og USA-kender
Trine P Mach, forsvarsordfører (Ø)
Christian Bülow, FT-kandidat (DF)
Torben Ørting, formand for Folk og Sikkerhed, fhv. kontreadmiral
Henrik Frandsen, gruppeformand (M)
Lasse Olsen, Enhedslisten i Aalborg
Vært: Cecilie Lange
Tilrettelægger/producer: Sebastian Johan Lund
PolitikTalk
P1 Debat Folgen
Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
Folgen von P1 Debat
104 Folgen
-
Folge vom 23.01.2026Yankie, go home?
-
Folge vom 22.01.2026Kampen om isen?"Alt, hvad jeg beder om, er et stykke is, koldt og dårligt placeret. I kan sige ja, og vi vil være taknemmelige. I kan sige nej, og det vil vi huske". Trump fastholder, at USA vil overtage Grønland. Trump lover samtidig, at han ikke vil bruge "overdreven styrke og magt" i kampen om Grønland, og at han aflyser straftolden. Men kan vi stole på det? Er det slut med at ligge søvnløs og frygte en amerikansk invasion? Hvad skal vi tilbyde manden i Det Hvide Hus for at få fred? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Jens B. Frederiksen, tidl vicelandsstyreformand Demokraatit Jacob Kaarsbo, sikkerhedsrådgiver, tidl chefanalytiker i FE Mads Silberg, tidl prof. soldat, Kaptajn af reserven, Hjemmeværnet Villy Søvndal, MEP (SF), tidl udenrigsminister Nauja Lynge, dansk-grønlandsk forfatter Christian Rabjerg Madsen (S) politisk ordfører Villy Søvndal (SF) MEP Tilrettelægger og producer: Mathias Pedersen Vært: Gitte Hansen
-
Folge vom 21.01.2026Et år med Trump: Hvad er USA nu?Donald Trump har jubilæum. Et år som præsident i sin anden periode. Og mens Trump har leveret på nogle af sine løfter, så er virkeligheden også, at forholdet mellem USA og Danmark aldrig har været dårligere. Trump truer med at overtage dansk territorium. Han følger ikke de internationale spilleregler. Og splittelsen raser over there. I dagens P1 Debat tager vi temperaturen på USA. Vi spørger: Er relationen mellem DK og USA endegyldigt død? Hvad er USA blevet til med Trump i spidsen? Hvad kommer efter Trump? Hvor er Demokraterne? Og kan vi stole på, at landets næste leder vil os det godt? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: David Miller, tidligere forperson for Democrats Abroad Denmark Vincent Hendricks, halv amerikaner og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Matias Seidelin, Journalist og forfatter Mathias Sindberg, journalist, Information Christian Friis Bach, udenrigsordfører (V) Chris Jørgensen, Trump-vælger, driver mikrobryggeri i North Carolina Vært: Cecilie Lange Producer/tilrettelægger: Nina Lorenz
-
Folge vom 20.01.2026Er NATO brudt sammen?Mette Frederiksen siger, at alt hører op, hvis USA invaderer Grønland. Men spørgsmålet er, om alting allerede er hørt op? Den amerikanske præsident truer med militær magt, straftold og en handelskrig mod Danmark og de europæiske lande, der bakker Kongeriget Danmark op i striden om Grønland. Er NATO brudt sammen? Det spørgsmål stiller vi i dagens udgave af P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Jan. E. Jørgensen, politisk ordfører (V). Marcus Rubin, kronikredaktør, Politiken. Trine Pertou Mach, udenrigsordfører, (Ø). Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør, OLFI. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Gitte Hansen.