Engang var det nemt at se, når nogen havde fået "lavet noget". Resultatet var måske lidt for stift, lidt for stramt eller lidt for stort. Men sådan er det ikke altid i dag. Med få stik kan ansigtets asymmetrier diskret udlignes, aldringstegn kan opløses og indsunkne områder kan på forunderlig vis genvinde fordums fylde. På få årtier er især botox og fillers gået fra at være lidt ekstreme fænomener til at være noget, som rigtig mange almindelige mennesker benytter sig af. Er de kosmetiske justeringer af vores ansigter et naturligt næste skridt i menneskets selvpleje? Eller bør de, der stadig kan, rynke brynene i bekymring over udbredelsen? Bodil Skovgaard, kulturjournalist og anmelder på Dagbladet Information fortæller i dagens udsendelse om skønhed og udbredelsen af botox.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 7. januar 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
180 Folgen
-
Folge vom 10.01.2025Et glat ansigt
-
Folge vom 09.01.2025Trumps julehilsen til Grønland"Ejerskab og kontrol af Grønland er en absolut nødvendighed". Den kommende præsident Donald Trump flirter endnu en gang med at overtage kontrollen af Grønland, da han i juledagene annoncerer sin nye danske ambassadør på sit medie Truth Social. Den melding lander på et tidspunkt, hvor Rigsfællesskabet er udfordret, og hvor der har rejst sig en vrede fra det grønlandske folk mod den uret, der gennem tiden er begået imod dem. Nu er der bare ganske få uger til Donald Trump indtager Det Hvide Hus med øjnene stift rettet mod det hvide land mod Nord, og spørgsmålet er hvad hans plan egentlig er? Det spørgsmål stiller vi journalist og grønlandskender Martin Breum. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 6. januar 2025.
-
Folge vom 03.01.2025Syv børn og en kælekoTelefonerne er væk, tøjet sys selv, skolen foregår derhjemme og eftermiddagssnacks plukkes direkte fra jorden. Vi er i de smukke sydfynske bakker, for enden af en lang, snoet landevej. Her bor familien Fødegård - en ganske særlig familie. For snart ti år siden fik de besøg af Søren Ryge, hvilket blev til en tv-serie i bedste sendetid på DR1. Seerne blev både draget og forargede over, at nogen overhovedet kunne leve sådan - med hjemmepassede og hjemmeskolede børn, isoleret fra omverdenens normalitet. Men Fødegården har været tæt på tvang, og de ældste i børneflokken er efterhånden så store, at familien, gården og hjemmeskolen ikke længere er nok. Verden udenfor trænger sig på. Så hvorfor insistere på sine værdier - sin drøm om en bæredygtig bondetilværelse - når man alligevel ikke kan undslippe den virkelighed, som alle vi andre befinder os i? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 29. december 2024.
-
Folge vom 19.12.2024Demens som femårigDet, som vi troede var forbeholdt de ældste - hukommelsestabet, der stille og roligt fjerner alle færdigheder - rammer også børn. Det invaliderer dem, der ellers burde være i begyndelsen af et langt liv: De mister synet, siden sproget, evnen til at gå og evnen til at huske. Hvert år bliver omkring 15 børn diagnosticeret med en sjælden sygdom, der medfører, at de bliver demente. Helt som hos ældre demensramte forsøger man at vække de skrøbelige minder gennem musik, stemmer og særlige lugte. Forskellen er bare, at børnene kun har en smal sti af erindringer at trække på. I dagens Genstart fortæller forskningslæge på Center for Sjældne Sygdomme John Østergaard, hvorfor de mest sjældne sygdomme er så vigtige at tale højt om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 16. december 2024.