Iført klipklapper og slidte fodboldshorts går shamanen Amashina rundt og taler med ånderne i Amazonas regnskov. De fortæller ham, hvilke planter han skal putte i sin helbredende medicin, der ifølge ham kan kurere alt fra småskavanker til livstruende sygdomme som diabetes og kræft. Regnskovens planter indeholder egenskaber, som både stammefolk og den moderne medicinalindustri bruger til behandling af sygdomme. Men minedrift og landbrug truer regnskovens planterigdom og dermed de ingredienser, der er med til at gøre os raske. Genstart er taget med DRs Sydamerika korrespondent, Kristian Almblad, til Surinams regnskov for at møde den berygtede shaman med de flere tusinde hemmelige opskrifter
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 12. marts 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
361 Folgen
-
Folge vom 15.03.2024Shamanens hemmelige opskrifter
-
Folge vom 14.03.2024Det rene vandvidI magasiner dybt under jordens overflade gemmer vi på en nationalskat. Vi bryster os af rislende, klart og sundt grundvand i Danmark - vand, der nærmest ikke skal renses, før det løber igennem hanerne og ned i glasset. Men årtiers forurening med pesticider, industrikemikalier, PFAS og nitrat har frit fået lov til at sive ned i depoterne - og nu er over halvdelen af drikkevandsboringerne i Danmark forurenet. Geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Walter Brüsch fortæller i dagens Genstart om, hvordan det er gået til. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 11. marts 2024. Rettet 14. marts: I den oprindelige udsendelse fremgik det ikke tydeligt, at gæst Walther Brüsch arbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Det er nu rettet.
-
Folge vom 13.03.2024Terrorist i skjulI slutningen af februar banker to betjente på en dør i Kreuzberg. Kvinden der åbner, kalder sig Claudia og ved første øjekast, er hun en helt almindelig 65-årig kvinde. Hun går til capoeira, lufter sin hund og smalltalker med naboerne. Men snart går det op for betjentene, at hun slet ikke er så fredelig, som hun ser ud. I virkeligheden, står de nemlig overfor Daniela Klette - et af de sidste, levende og frie medlemmer af den venstreradikale terrorgruppe Rote Armee Fraktion. I tre generationer har fraktionen martret den tyske stat. De har dræbt, kidnappet, kapret fly og begået røverier - og lektor ved tyske studier Moritz Schramm husker tydeligt, hvordan aktionerne er allestedsnærværende i hans barndom og ungdom i Berlin. I dagens Genstart fortæller han om dét, der måske bliver fraktionens endeligt. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. marts 2024.
-
Folge vom 12.03.2024En krabbe i brystetDen hvælvede tumor med sine tentakler ud i kroppen ligner et krebsdyr, og kræften fik deraf sit navn for op mod 3000 år siden - cancer. Siden da - og endda længe før - har mennesket forsøgt at få bugt med den indbyggede fejl i skaberværket. Primitiv kirurgi, inhumane medicinske forsøg og religiøse gisninger har omgærdet kroppens angreb på sig selv. En historie, som arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, har taget på sig at skildre, mens hun selv gennemgår den grusomme behandling for brystkræft. I dag fortæller hun om, hvad historiens kvinder har åbenbaret for hende. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 8. marts 2024.