"Du fascist! Nej, du fascist!" Næsten sådan lyder det, når man følger den amerikanske valgkamp lige nu. Det fyger rundt med facisme-anklager i et væk. Håb og visioner om en lysere fremtid overskygges af referencen til tidligere tiders uhyggelige totalitære regimer. Tider hvor man mærkede konsekvensen, hvis man ikke gik i takt. Og i takt med at valget nærmer sig, falder kommentarerne oftere og der bliver konstant skruet op for volumen. Flere og flere melder sig i koret. Senest har den demokratiske præsidentkandidat, Kamala Harris, fået kritik for at kalde Trump facsist. Det til trods for at den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, også har kaldt Harris for fascist - endda op til flere gange. Vi spørger analytiker på DIIS, Alberte Bové Rud, der ved en masse om fascisme, hvad der egentlig ligger i begrebet og hvorfor alle råber fascist.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 31. oktober 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
843 Folgen
-
Folge vom 04.11.2024Fascister i Det Hvide Hus
-
Folge vom 03.11.2024Forbudte ordBeskrivelser af incest-overgreb, LGBT+-karakterer og temaer om raceudlighed. Én efter én forsvinder flere end 10.000 bøger overalt på USA's skolebiblioteker - efter hårdt arbejde af noget, der ligner en værdipolitisk bevægelse. Det rekordstore antal bogforbud bekymrer amerikanske publicister på et helt principielt plan. Men de politikere, skolebestyrelser og forældre, der kæmper kampen mod bøger, siger, at de blot gør det for at beskytte børnene. I en verden, hvor alt kan klikkes frem på få sekunder - hvordan kan det skrevne ord så stadig være en trussel? Det spørger vi dagens gæst om, Informations litteraturskribent, Bodil Skovgaard Nielsen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 30. oktober 2024.
-
Folge vom 01.11.2024Den mørke side af boldenTusindvis flokkes gennem engelske arbejderbyer, tyske forstæder, små spanske gader og danske aléer mod stadion. Milliarder af kroner bevæger sig med en lille rund bold i et enormt kredsløb rundt om 22 spillere. Millioner af øjne er limet til tv-skærme på tværs af kloden. Men det, de ikke ser, er, hvad der sker, efter kampen er fløjtet af og døren ind til omklædningsrummet lukket. For når man kalder teenagere for verdensstjerner, så kommer det med en pris. Også selv for dem, der får det til at lyde, som om de ejer verden. Genstart taler i dag med tidligere landsholdsspiller Viktor Fischer, der nu har sat sig for at undersøge fodboldens skyggesider i en podcastserie. Han blev som teenager selv udnævnt som et af verdens største talenter, tog et opgør med homofobi blandt tilskuere og måtte sidste år trække sig tilbage som blot 29-årig - uden at nå de højder, som talentet lovede. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 29. oktober 2024.
-
Folge vom 31.10.2024Ny hue i klassenMattias Tesfaye hælder indholdet af en dåsebajer ned over toppen af en grøn studenterhue, og ned i munden på en ung kvinde. Videoen er opstillet og bliver delt på instagram som en slags reklame for den gigantiske reform som Børne- og undervisningsministeren netop har lanceret. Fra 2030 skal den grønne studenterhue sidde på hovedet af alle nyslåede studerende, der gennemfører EPX-gymnasiet. En helt ny, mere praktisk gymnasieretning, der er født ud af en vision om et samfund, hvor flere bruger hænderne og færre sidder med hovedet i bøgerne. Helt ekseptionelt, og stik mod årtiers uddannelsespolitik, lægger Danmark nu op til en uddannelsesreform, hvor færre skal på universitetet og flere skal blive håndværkere. Men ifølge chefredaktør for A4 Medier, Kristian Madsen, følger der også en masse risici med den plan. Vært: Annika Wetterling. Program publiceret i DR Lyd d. 28. oktober 2024.