1000 liter glidecreme og babyolie, våben samt anklager om sexhandel, afpresning og vold har sendt rapper og hiphop-mogul P. Diddy bag tremmer. Samtidig florerer der rygter om, at flere af hans A-listede kendisvenner kan være indblandet i hans forbrydelser. Gennem årene har han nemlig holdt eksklusive fester for Hollywoods elite - fester, hvor både orgier, overgreb og sexhandel angiveligt har fundet sted. Nu nævnes det første store navn. Megastjernen Jay-Z er blevet anklaget for, sammen med P. Diddy, at have voldtaget en mindreårig for næsten 25 år siden. Spørgsmålet er, om Jay-Z er bare begyndelsen - og om P. Diddy vil trække en hel del af Hollywood med sig i faldet. Musikredaktør på kulturmediet Soundvenue, Kristian Karl, giver sit bud på situationen i dagens program.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 15. december 2024.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
853 Folgen
-
Folge vom 18.12.2024Diddy og dominoeffekten
-
Folge vom 17.12.2024Fest og frygtDa han vågner til nyheden om, at Assad er væltet, tager han ind på Rådhuspladsen. Agob Yacoub flygtede selv fra regimet i Syrien i 2011, og nu fejrer han despotens fald med kram, dans og råb om fred og frihed. Men midt i festen trænger følelser af usikkerhed og frygt sig ind på ham. På sociale medier læser han nemlig flere danske politikeres opfordringer til, at syriske flygtninge i Danmark rejser tilbage, nu hvor Assad er væk. Og selvom danske myndigheder har sat behandlingen af syrernes ophold på pause på grund af den tumultariske situation i Syrien, så frygter han, at magtskiftet kan betyde, at han vil blive sendt tilbage til en usikker fremtid. Men er det ikke ret og rimeligt, hvis der rent faktisk kommer fred Syrien? Det spørger vi Agob Yacoub om, som er daglig leder af det dansk-syriske kulturhus Finjan. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 13. december 2024.
-
Folge vom 16.12.2024Blå blink i blokkenHun er med, når lokalbetjentene slår døre ind og ransager i herointåger, men også når de smalltalker med beboere om alt mellem himmel og jord. I et halvt år har antropolog Mette-Louise Johansen siddet på bagsædet af politibilen og fulgt lokalpolitiets forsøg på at løse kriminalitetsudfordringerne i et af Danmarks belastede boligområder. Før det brugte hun tid på den anden side; boede på et teenageværelse under en 2Pac-plakat hos de familier, hvis hverdag er præget af kriminalitet og kontakt til netop lokalpolitiet. I dagens Genstart tager vi med Mette-Louise helt ind i boligblokkene og spørger, om de omdiskuterede politiindsatser gør en forskel. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 12. december 2024.
-
Folge vom 15.12.2024Mordet på ManhattenEn meget vigtig forretningsmand er på vej til et møde på Hilton Hotel. Men han når aldrig frem. Der står nemlig en bevæbnet mand med hætte og maske og venter på ham med en pistol foran hotel-indgangen. Han skyder og dræber topchefen Brian Thompson. Gerningsmanden forsvinder sporløst, men efterlader muligvis et hint om motivet med tre kryptiske ord indgraveret på patronerne: "Deny", "Depose" og "Defend". Drabet antænder jubelråb på sociale medier. Folk fryder sig over direktørens død og hylder tilmed gerningsmanden. Genstart spørger i dag USA rådgiver Mads Dalgaard Madsen, hvad det er, der får folk til at fejre et mord. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 11. december 2024.