Nedtællingen til Trumps sidste to år er begyndt. Tirsdag stemmer en amerikansk befolkning, der er sur og skuffet. Trump kan stadig samle sine kernevælgere, men alle tegn fortæller, at Trump ikke har leveret det, hans vælgere stemte på for to år siden. Og det mærker hans tilhængere og modstandere. Inflation i stedet for mere i pungen. Højere renter. Dyrere benzin. Utryghed. Krige med enorme konsekvenser. Korruption, hvor Trump engang lovede at rense sumpen i Washington. Loyaliteten i Maga-bevægelsen smuldrer. Og der breder sig et engagement blandt demokraterne - unge som ældre - og en tro på, at denne gang vinder de. I hvert fald Repræsentanternes Hus. Måske også Senatet. Demokraterne ser lys for enden af tunnelen - også i delstaten Pennsylvania, hvor Trump for to år siden blev ramt af en kugle. Nu stemmer amerikanerne! Så hvordan vil det politiske landskab se ud i Trumps sidste to år?
Medvirkende:
Kim Bildsøe Lassen, DR's USA-korrespondent.
Anne Alling, USA-korrespondent.
Lasse Engelbrecht, DR-journalist og USA specialist.
Christopher Borick, prof. Lehigh University.
Vært: Steffen Gram.
Folgen von Verden ifølge Gram
18 Folgen
-
Folge vom 28.10.2026Trumps epoke lakker mod enden!
-
Folge vom 21.10.2026Et traumatiseret Israel går til valgI Israel slås to blokke om magten i Knesset - Netanyahus stærkt nationalistisk-religiøse højre blok med sine ortodokse jødiske grupperinger, og den tidligere generalstabschef Gadi Eisenkots mindre højreorienterede blok. De to blokke er nogenlunde lige store - så hvis en af de to blokke skal danne regering, må de samarbejde med partier, som de på forhånd har sagt, at de ikke vil samarbejde med. Partier der tæller to israelsk-arabiske partier, der står uden for de to blokke! Spørgsmålet bliver om valgresultatet kan gøre bl.a. dem til kongemagere efter et valg, afholdt i skyggen af terror-aktionen den 7. oktober 2023 og det, der fulgte efter?! Så hvem kaster vælgerne deres stemmer på - den kriseramte Netanyahu, eller den politisk ubeskrevne kandidat Gadi Eisenkot? Politisk står de ikke nødvendigvis langt fra hinanden. Det handler mere måden, de vil nå deres mål på - sikkerhed for Israels overlevelse. Medvirkende: Nanna Muus Steffensen, DR's Mellemøstkorrespondent. Hans Henrik Fafner, redaktør for POV International. Allan Sørensen, Kristeligt Dagblads Mellemøstkorrespondent. Vært: Steffen Gram.
-
Folge vom 14.10.2026Da Trump solgte Ukraine for diesel til farmerePræsident Trump opfordrer Ukraine til at få en ny præsident. Han har krævet, at Ukraine stopper bombninger af russiske raffinaderier. Han har truet med at stoppe amerikanske efterretninger til Ukraine. I Ukraine opfordrer Kyivs borgmester sine bysbørn til at forlade byen, hvis de kan, mens russiske bombardementer tager til - og de civile tab vokser. Og russerne blokerer for eksport af ukrainske landbrugsvarer - fundamentet for Ukraines økonomi. Nu ligger korn og solsikker og rådner i kæmpelagre. Og russerne bomber datacentre, el- og vandforsyningen i Ukraine, hele den civile infrastruktur, der skulle holde Ukraine kørende i den kommende barske vinter. Nu bliver det svært. Og Trumps alliance med Putin sætter EU i en ny, svær situation. Nu står Europa alene over for en upålidelig amerikansk allieret - og sammen med et Ukraine, der for alvorlig bliver presset, også af en amerikansk valgkamp. Medvirkende: Claus Mathiesen, lektor ved forsvarsakademiet. Jesper Lindholdt, dansk forretningsmand bosat i Ukraine. Katrine Stevnhøj, ph.d. i Ruslandsstudier fra Københavns Universitet. Vært: Steffen Gram.
-
Folge vom 30.09.2026Højre, venstre - og midten i opbrud i EuropaDe tyske vælgere sparkede CDU ud af landdagen i Mecklenburg-Vorpommern! Die Linke, fortidens kommunister, erobrede magten i Berlin. I Sachsen-Anhalt blev AfD statens største parti. I Sverige har socialdemokraterne opgivet at danne regering! Resultater, der alle demonstrerer udviklingen i europæisk politik - væk fra centrum og ud mod fløjene. På bare ti år er magten rykket fra de store centrums-blokke i Europa-Parlamentet mod højre, og flere ryk kan undergrave EU's politiske centrum! Konsekvensen: Ustabile og svagere flerparti-regeringer! Specielt i 2027, hvor rykket til højre ser ud til at fortsætte ved valgene i Frankrig, Italien, Spanien og Polen. Kan det svække EU's sammenhold og handlekraft - når det handler om klima, miljø, støtten til Ukraine - og modstanden mod Putin? Eller kan magtens virkelighed ende med at moderere de yderste fløj-partier? Medvirkende: Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa. Alberte Bové Rud, postdoc ved Accademia di Danimarca. Ole Ryborg, DR's EU og NATO-korrespondent. Vært: Steffen Gram.