"Regel nummer fucking et, mand. Hvis du har slået nogen ihjel ... Aldrig fucking sige det." Sådan siger den mistænkte for drabet på højgravide Louise Borglit kort efter, at han i detaljer har fortalt om drabet til det han tror er en medfange. Politiet har taget et helt usædvanligt efterforskningsgreb i brug og indsat PET-agenten Frank i den mistænktes nabocelle. Men nu risikerer sagen at smuldre mellem fingrene på politiet. For måske har samtalerne karakter af en afhøring - og så kan Franks skjulte lydoptagelser slet ikke bruges som beviser. Rets- og kriminalreporter i DR Frederik Hagemann fortæller om sagen, der kan blive et pejlemærke for, hvordan politiet kan bruge undercoveragenter fremover.
Vært: Anna Ingrisch.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
367 Folgen
-
Folge vom 22.06.2023En agent i fængslet
-
Folge vom 21.06.2023Vokset op på SoMeAidas mor er stolt af hende. Så stolt, at hun glad deler ud af sin datters sjove, finurlige vendinger og livsreflektioner fra en tidlig alder. Men Aida har oftest ikke sagt ja til at blive delt på de sociale medier. Gennem barndommen har hun kæmpet for at få sin mor til at forstå, at hun ikke brød sig om at blive delt. Aida er langt fra det eneste barn, der pryder forældres forside på Instagram. Tre ud af fire forældre deler deres børn på sociale medier, og over halvdelen af dem spørger sjældent eller aldrig om tilladelse. 17.årige Aida Tepe Mattson fortæller i dagens Genstart om at være et af de første danske børn, som er vokset op på de sociale medier. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 20.06.2023Skyderiet i Field'sÉn efter én fortæller ofrene om de fatale 13 minutter den 3. juli sidste år, hvor en psykisk syg mand skød omkring sig i Field's på Amager. Tre mennesker mister livet, flere bliver såret - nogle af dem alvorligt. Mange af dem, der er til stede i storcentret, bliver stadig hjemsøgt af det, der skete. Lige nu kører retssagen mod den 23-årige mand i Københavns byret, hvor vidnerne fortæller om deres oplevelser den dag og de konsekvenser, det har fået både fysisk og psykisk. I dagens Genstart fortæller DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, hvad der skete i Field's og om den smerte, der stadig forfølger ofrene. Vært: Anna Ingrisch.
-
Folge vom 19.06.2023Youtuber i fangedragtI syv måneder sidder han fanget i et af Irans mest berygtede fængsler. Anklaget for at skade nationens sikkerhed. Mens protesterne over drabet på 22-årige iranske kvinde, Mahsa Amini, spreder sig med lynets hast til byer over hele Iran, rejser den danske youtuber Thomas Kjems ind i landet. Han vil vise verden landets skønhed og hjertevarme gæstfrihed - men ender med at opleve en mørk del af Iran, som de færreste danskere har set. Genstart handler i dag om Thomas' syv måneder i det iranske fængsel, som nogle kalder "helvede på jord". Vært: Anna Ingrisch.