På kun tre uger har over 97 millioner mennesker set Netflix-serien Adolescence. Mange steder får den forældre til at skutte sig af frygt for, hvad børn ser på sociale medier.
Storbritanniens premierminister Keir Starmer opfordrer nu alle landets skoleelever til at se serien, og til at diskutere online kvindehad, giftig maskulinitet og radikalisering i de onlinefællesskaber, der bliver kaldt manosfæren. Journalist Mads Bager fortæller om sit eget dyk i manosfæren og det indhold unge mænd bliver eksponeret for, når Genstart i dag spørger, om det i virkeligheden allermest er de voksne, der skal se serien og hjælpes til at forstå, hvordan det er at være en ung mand anno 2025.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 11. april 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
853 Folgen
-
Folge vom 15.04.2025Velkommen til manosfæren
-
Folge vom 14.04.2025Trumps toldTrumps høje toldsatser buldrer derudad og verdensmarkedet står i brand med usikkerhed og røde tal. Stemningen var ellers fantastisk ved Trumps havefest foran Det Hvide Hus, hvor han erklærer sin "befrielsesdag" og lover at genoplive USA's økonomi. Genstart spørger i dag, om der er en mening med galskaben? Og hvordan navigerer vi bedst i denne uforudsigelige situation? Det spørger Genstart om - i dag med finansjournalist Sarah Sjølin. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 10. april 2025.
-
Folge vom 13.04.2025Spillet i Spillet12 kendte danskere tjekker ind i en luksusvilla, hvor de skal eliminere hinanden, indtil én står tilbage som vinder. 'Spillet', som TV2-programmet hedder, er det seneste i rækken af socialpsykologiske underholdningsprogrammer, hvor deltagerne har svært ved at regne ud, hvem der er ven, og hvem der er fjende - og det er løbet over skærmen på et tidspunkt, hvor noget af det samme gør sig gældende i den virkelige verden. Udenfor luksusvillaen er verden i opbrud. De internationale spilleregler, som vi har orienteret os efter i et halvt århundrede, er ved at forvitre, og USA, vores tidligere nære ven og allierede er ved at vende sig mod os. Så hvad fortæller dramaet mellem de 12 kendisser os om os selv og den verden, vi lever i? Peter Lund Madsen, speciallæge i psykiatri og en del af kommentatorkorpset i 'Spillet' fortæller om menneskesind og magtspil. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. april 2025.
-
Folge vom 11.04.2025Kernevåben på dansk jord?Danmark har i årtier været beskyttet af amerikanske atomvåben, men usikkerheden under Trump har fået Mette Frederiksen til at overveje fransk atombeskyttelse fra Emmanuel Macron. Hun erklærer, at vi ikke længere kan affeje ideen om at huse kernevåben i Danmark, et emne der har været tabubelagt siden vi sagde nej til a-våben på dansk jord i 1957. Iben Bjørnsson, adjunkt ved Forsvarsakademiet, fortæller om den politiske uvending i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 8. april 2025.