Termometeret viser bidende minus 20 grader, da USAs vicepræsident træder ud på Pittufik Space Base. Besøget er den foreløbige kulmination på Trumps gentagelser om, at han MÅ have Grønland. Nu står den amerikanske vicepræsident så der i sin grønne parkajakke som en fysisk manifestation af kravet. Besøget skulle have været længere og mere omfattende. Men det ændrede en kold grønlandsk skulder tilsyneladende på.
I dagens udsendelse spørger vi konsulent og tidligere diplomat Nauja Bianco om, hvad vi lærte af denne lille mellemregning i den store kamp om Grønlands fremtid.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 2. april 2025.
Nachrichten
Genstart Folgen
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Folgen von Genstart
853 Folgen
-
Folge vom 06.04.2025En kold skulder til Vance
-
Folge vom 04.04.2025Flaskepost fra JussiJussi Adler-Olsen er klar til at nyde sit otium, da han får konstateret knoglemarvskræft. Den succesfulde forfatter har rejst verden rundt med sin Afdeling Q-serie og solgt godt 30 millioner bøger. Undervejs har han sat høje krav til alle dem, han har arbejdet sammen med. Nu er der udkommet endnu en bog i serien med to nye navne på omslaget. I den anledning spørger Genstart Jussi-Adler Olsen, om han kan slippe kontrollen både med Afdeling Q og sit helbred? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 1. april 2025.
-
Folge vom 03.04.2025Borgmester i brummenPå en video fra sit walk-in closet taler Istanbuls borgmester roligt til sine tilhængere. Udenfor er kampklædt politi trampet op foran hans lejlighed, klar til at anholde ham, men han lover, at det ikke vil stoppe ham. Han vil fortsætte sin kamp mod tyranniet. Ekrem Imamoglu er præsident Erdogans største politiske rival, men bare få dage før han officielt skal nomineres som sit partis præsidentkandidat, bliver han pludselig anholdt - anklaget for korruption og terrorforbindelser. Anholdelsen sætter gang i de største protester i Tyrkiet i mere end ti år, og mange ser det som en skæbnestund for det tyrkiske demokrati, som Erdogan har strammet sit greb om. Spørgsmålet er, om fængslingen af hans største politiske rival kan komme tilbage og ramme ham i nakken? Nanna Muus Steffensen, DRs Mellemøstkorrespondent i Istanbul, fortæller om borgmesteren bag tremmer. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 31. marts 2025.
-
Folge vom 02.04.2025Halløj i gruppechattenBeskederne flyver frem og tilbage. Kradse kommentarer, biceps-emojis, ild-emojis og dybt følsomme informationer. Nøglepersoner i Trumps regering diskuterer åbent et forestående militært angreb på en oprørsgruppe i Yemen i en gruppechat på beskedtjenesten Signal. Men de er ikke alene: Af en eller anden årsag er chefredaktøren for nyhedsmagasinet The Atlantic blevet inviteret ind i chatten. Han tror ikke sine egne øjne. Berlingskes Birgitte Borup fortæller, hvad det usandsynlige scoop afslører om Trump-administrationen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 30. marts 2025.